I denne uge offentliggjorde FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) i samarbejde med WHO sin første globale rapport om fødevaresikkerhedsaspekterne ved cellebaserede produkter.
Rapporten har til formål at skabe et solidt videnskabeligt grundlag for at begynde at etablere lovgivningsmæssige rammer og effektive systemer til at sikre sikkerheden af alternative proteiner.
Corinna Hawkes, direktør for FAO's afdeling for fødevaresystemer og fødevaresikkerhed, udtalte: "FAO støtter sammen med WHO sine medlemmer ved at yde videnskabelig rådgivning, der kan være nyttig for fødevaresikkerhedsmyndighedernes brug som grundlag for at håndtere forskellige fødevaresikkerhedsproblemer."
I en erklæring udtalte FAO: "Cellebaserede fødevarer er ikke futuristiske fødevarer. Mere end 100 virksomheder/startups udvikler allerede cellebaserede fødevarer, der er klar til kommercialisering og afventer godkendelse."
Rapporten fastslår, at disse fremadstormende innovationer inden for fødevaresystemer er et svar på "enorme fødevareudfordringer" i forbindelse med en verdensbefolkning, der når 9,8 milliarder i 2050.
Da nogle cellebaserede fødevarer allerede er i forskellige udviklingsstadier, siger rapporten, at det er "afgørende objektivt at vurdere de fordele, de kan medføre, samt eventuelle risici forbundet med dem - herunder bekymringer om fødevaresikkerhed og kvalitet".
Rapporten med titlen "Fødevaresikkerhedsaspekter ved cellebaseret mad" indeholder en litteratursammendrag af relevante terminologiske problemstillinger, principper for cellebaserede fødevareproduktionsprocesser, det globale landskab af lovgivningsmæssige rammer og casestudier fra Israel, Qatar og Singapore "for at fremhæve forskellige omfang, strukturer og kontekster omkring deres lovgivningsmæssige rammer for cellebaseret mad".
Publikationen indeholder resultaterne af en FAO-ledet eksperthøring, der blev afholdt i Singapore i november sidste år, hvor der blev udført en omfattende identifikation af fødevaresikkerhedsfarer – hvor fareidentifikation var det første trin i den formelle risikovurderingsproces.
Fareidentifikationen dækkede fire faser i den cellebaserede fødevareproduktionsproces: celleindsamling, cellevækst og -produktion, cellehøst og fødevareforarbejdning. Eksperterne var enige om, at selvom mange farer allerede er velkendte og findes i lige grad i konventionelt producerede fødevarer, skal fokus muligvis lægges på de specifikke materialer, input, ingredienser – herunder potentielle allergener – og udstyr, der er mere unikke for cellebaseret fødevareproduktion.
Selvom FAO refererer til "cellebaserede fødevarer", anerkender rapporten, at 'dyrket' og 'kultureret' også er udtryk, der almindeligvis anvendes i branchen. FAO opfordrer nationale tilsynsmyndigheder til at etablere et klart og ensartet sprog for at mindske misforståelser, hvilket er afgørende for mærkning.
Rapporten foreslår, at en individuel tilgang til fødevaresikkerhedsvurderinger af cellebaserede fødevarer er passende, da hvert produkt, selvom der kan generaliseres om produktionsprocessen, kan anvende forskellige cellekilder, scaffolds eller mikrobærere, kulturmediesammensætninger, dyrkningsbetingelser og reaktordesign.
Den angiver også, at cellebaserede fødevarer i de fleste lande kan vurderes inden for eksisterende rammer for nye fødevarer, idet der som eksempler nævnes Singapores ændringer af sine nye fødevareregler for at inkludere cellebaserede fødevarer og USA's formelle aftale om mærkning og sikkerhedskrav til fødevarer fremstillet af dyrkede celler fra husdyr og fjerkræ. Den tilføjer, at USDA har tilkendegivet sin intention om at udarbejde regler om mærkning af kød- og fjerkræprodukter afledt af dyreceller.
Ifølge FAO er der "i øjeblikket en begrænset mængde information og data om fødevaresikkerhedsaspekterne ved cellebaserede fødevarer til at støtte myndighederne i at træffe informerede beslutninger".
Rapporten bemærker, at mere datagenerering og -deling på globalt plan er afgørende for at skabe en atmosfære af åbenhed og tillid og dermed muliggøre positivt engagement fra alle interessenter. Den siger også, at internationale samarbejdsindsatser ville gavne forskellige fødevaresikkerhedsmyndigheder, især dem i lav- og mellemindkomstlande, ved at anvende en evidensbaseret tilgang til at forberede eventuelle nødvendige reguleringsmæssige handlinger.
Den afsluttes med at fastslå, at udover fødevaresikkerhed er andre emneområder såsom terminologi, lovgivningsmæssige rammer, ernæringsaspekter, forbrugeropfattelse og -accept (herunder smag og overkommelighed) lige så vigtige, og muligvis endnu vigtigere, med hensyn til at introducere denne teknologi på markedet.
Til eksperthøringen, der blev afholdt i Singapore fra 1. til 4. november sidste år, udsendte FAO en åben global indkaldelse af eksperter fra 1. april til 15. juni 2022 med det formål at danne en gruppe af eksperter med tværfaglige ekspertiseområder og erfaring.
I alt 138 eksperter ansøgte, og et uafhængigt udvælgelsespanel gennemgik og rangerede ansøgningerne baseret på forudbestemte kriterier – 33 ansøgere blev udvalgt. Blandt dem udfyldte og underskrev 26 en formular til 'Fortrolighedserklæring og interesseerklæring', og efter evalueringen af alle oplyste interesser blev kandidater uden opfattet interessekonflikt opført som eksperter, mens kandidater med en relevant baggrund på området, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt, blev opført som ressourcepersoner.
Det tekniske panels eksperter er:
lAnil Kumar Anal, professor, Asian Institute of Technology, Thailand
William Chen, professor og direktør for fødevarevidenskab og -teknologi, Nanyang Technological University, Singapore (næstformand)
Deepak Choudhury, seniorforsker inden for biofremstillingsteknologi, Bioprocessing Technology Institute, Agenturet for Videnskab, Teknologi og Forskning, Singapore
lSghaier Chriki, lektor, Institut Supérieur de l'Agriculture Rhône-Alpes, forsker, National Research Institute for Agriculture, Food and Environment, Frankrig (arbejdsgruppenæstformand)
lMarie-Pierre Ellies-Oury, adjunkt, Institut National de la Recherche Agronomique et de L'Environnement og Bordeaux Sciences Agro, Frankrig
Jeremiah Fasano, seniorpolitisk rådgiver, United States Food and Drug Administration (formand)
Mukunda Goswami, ledende forsker, Indian Council of Agricultural Research, Indien
William Hallman, professor og formand, Rutgers University, USA
Geoffrey Muriira Karau, direktør for kvalitetssikring og inspektion, Bureau of Standards, Kenya
lMartín Alfredo Lema, bioteknolog, National University of Quilmes, Argentina (næstformand)
Reza Ovissipour, adjunkt, Virginia Polytechnic Institute and State University, USA
Christopher Simuntala, ledende biosikkerhedsansvarlig, National Biosikkerhedsmyndighed, Zambia
Yongning Wu, chefforsker, National Center for Food Safety Risk Assessment, Kina
Opslagstidspunkt: 4. december 2024