Denne uge offentliggjorde FN's Food and Agriculture Organization (FAO) i samarbejde med WHO, den første globale rapport om fødevaresikkerhedsaspekterne af cellebaserede produkter.
Rapporten sigter mod at give et solidt videnskabeligt grundlag for at begynde at etablere regulatoriske rammer og effektive systemer for at sikre sikkerheden ved alternative proteiner.
Corinna Hawkes, direktør for FAOs fødevaresystemer og fødevaresikkerhedsafdeling, sagde: ”FAO, sammen med WHO, støtter sine medlemmer ved at give videnskabelige råd, der kan være nyttige til fødevaresikkerhedskompetente myndigheder til at bruge som grundlag til at styre forskellige fødevaresikkerhedsspørgsmål”.
I en erklæring sagde FAO: "Cellebaserede fødevarer er ikke futuristiske fødevarer.
Rapporten hedder, at disse ansporende fødevaresysteminnovationer er som svar på ”enorme fødevareudfordringer”, der vedrører verdensbefolkningen, der når 9,8 milliarder i 2050.
Da nogle cellebaserede fødevareprodukter allerede er under forskellige udviklingsstadier, siger rapporten, at det er "kritisk at objektivt vurdere de fordele, de måtte medføre, såvel som eventuelle risici, der er forbundet med dem-inklusive fødevaresikkerhed og kvalitetsmæssige bekymringer".
Rapporten med titlen Fødevaresikkerhedsaspekter af cellebaseret fødevarer inkluderer en litteratursyntese af relevante terminologiske spørgsmål, principper for cellebaserede fødevareproduktionsprocesser, det globale landskab af regulatoriske rammer og casestudier fra Israel, Qatar og Singapore "for at fremhæve forskellige scopes, strukturer og sammenhænge, der omgiver deres regulatoriske rammearbejde for cellebaserede fødevarer".
Publikationen inkluderer resultaterne af en FAO-ledet ekspertkonsultation, der blev afholdt i Singapore i november sidste år, hvor der blev udført en omfattende identifikation af fødevaresikkerhedsfare-idet identifikation af fare var det første trin i den formelle risikovurderingsproces.
Fareidentifikationen dækkede fire stadier af den cellebaserede fødevareproduktionsproces: cellesourcing, cellevækst og produktion, cellehøstning og fødevareforarbejdning. Eksperter var enige om, at selv om mange farer allerede er velkendte og eksisterer lige i konventionelt produceret mad, kan det være nødvendigt at lægge fokus på de specifikke materialer, input, ingredienser-inklusive potentielle allergener-og udstyr, der er mere unikke for cellebaseret fødevareproduktion.
Selvom FAO henviser til "cellebaserede fødevarer", anerkender rapporten, at 'dyrket' og 'kultiveret' også er vilkår, der ofte bruges i branchen. FAO opfordrer nationale lovgivningsmæssige organer til at etablere et klart og konsistent sprog til at afbøde fejlkommunikation, hvilket er afgørende for mærkning.
Rapporten antyder, at en tilgang til fødevaresikkerhedsvurderinger af cellebaserede fødevareprodukter er velegnet, selvom generaliseringer kan foretages om produktionsprocessen, kan hvert produkt anvende forskellige cellekilder, stilladser eller mikrokarrierer, kulturmediekompositioner, dyrkningsbetingelser og reaktordesign.
Det hedder også, at i de fleste lande kan cellebaserede fødevarer vurderes inden for eksisterende nye fødevarerammer, idet han henviser til Singapores ændringer til dens nye fødevarebestemmelser for at omfatte cellebaserede fødevarer og USAs formelle aftale om mærkning og sikkerhedskrav til fødevarer, der er foretaget af dyrkede celler i husdyr og fjerkræ, som eksempler. Det tilføjer, at USDA har anført sin hensigt om at udarbejde regler om mærkning af kød- og fjerkræprodukter, der stammer fra dyreceller.
Ifølge FAO, "er der i øjeblikket en begrænset mængde information og data om fødevaresikkerhedsaspekterne ved cellebaserede fødevarer til støtte for regulatorer i at tage informerede beslutninger".
Rapporten bemærker, at mere datagenerering og deling på globalt plan er vigtige for at skabe en atmosfære af åbenhed og tillid for at muliggøre det positive engagement for alle interessenter. Det siger også, at den internationale samarbejdsindsats ville gavne forskellige kompetente myndigheder til fødevaresikkerhed, især dem i lande med lav og mellemindkomst, til at anvende en evidensbaseret tilgang til at udarbejde de nødvendige lovgivningsmæssige handlinger.
Det slutter med at oplyse, at udover fødevaresikkerhed er andre fagområder såsom terminologi, lovgivningsmæssige rammer, ernæringsaspekter, forbrugeropfattelse og accept (inklusive smag og overkommelige priser) lige så vigtige og muligvis endnu vigtigere med hensyn til at introducere denne teknologi på markedet.
For ekspertkonsultationen, der blev afholdt i Singapore fra 1. til 4. november sidste år, udstedte FAO en åben global opfordring til eksperter fra 1. april til 15. juni 2022 for at danne en gruppe eksperter med tværfaglige områder med ekspertise og erfaring.
I alt 138 eksperter anvendte og et uafhængigt udvælgelsespanel gennemgået og rangerede applikationerne baseret på forudindstillede kriterier-33 ansøgere blev på listen. Blandt dem udfyldte og underskrev en 'fortrolighedsudvikling og -erklæring om fortroligheds virksomhed og -erklæring', og efter evalueringen af alle afslørede interesser blev kandidater uden nogen opfattet interessekonflikt opført som eksperter, mens kandidater med en relevant baggrund i sagen, og det kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt som ressourcefolk.
De tekniske paneleksperter er:
Lanil Kumar Anal, professor, Asian Institute of Technology, Thailand
Lwilliam Chen, udstyret professor og direktør for madvidenskab og teknologi, Nanyang Technological University, Singapore (næstformand)
Ldeepak Choudhury, Senior Scientist of Bioman Producturing Technology, BioProcessing Technology Institute, Agency for Science, Technology and Research, Singapore
Lsghaier Chriki, lektor, Institut Supérieur de l'Agriculture Rhône-Alpes, forsker, National Research Institute for Agriculture, Food and Environment, France (Working Group Vice Chair)
Lmarie-Pierre Ellies-Ooury, adjunkt, Institut National de la Recherche Agronomique et de l'Environnement og Bordeaux Sciences Agro, Frankrig
Ljeremiah Fasano, Senior Policy Advisor, United States Food and Drug Administration, USA (formand)
Lmukunda Goswami, hovedforsker, Indian Council of Agricultural Research, Indien
Lwilliam Hallman, professor og formand, Rutgers University, USA
Lgeoffrey Muriira Karau, Director Quality Assurance and Inspection, Bureau of Standards, Kenya
Lmartín Alfredo Lema, bioteknolog, National University of Quilmes, Argentina (næstformand)
Lreza Ovissipour, adjunkt, Virginia Polytechnic Institute og State University, USA
Lchristopher Simuntala, Senior Biosafety Officer, National Biosafety Authority, Zambia
Lyongning Wu, Chief Scientist, National Center for Food Safety Risk Assessment, Kina
Posttid: DEC-04-2024